Vi spiller/træner i Ørbæk Midtpunkt, hvor vi har gode faciliteter - 2 haller med 6 baner i hver.
Vi er en aktiv klub med ca. 250 medlemmer, som er fordelt lige fra mini, ungdom, senior, motion og 60+.
Vores grundtanke er, at vi skal have et godt socialt samvær, og at der både skal være plads til bredden, eliten og motionsspilleren. Det skal være sjovt at spille badminton - og det er det i KRIF!
Sammen må vi også meget gerne skabe nogle gode resultater. Derfor kan vi tilbyde dig en meget engageret kreds af gode trænere.
Vores ungdomsspillere er med i holdturneringen og spiller stævner.
Fra sæson 2024/25 laver vi holdsamarbejde på seniorsiden med Ullerslev og Nyborg, hvor der er hold i Danmarksserien, Serie 1, 4+2 og H-rækken. Vi glæder os meget til dette samarbejde. Vi har på seniorsiden stadig vores fællestræning (i år mandag) for dem som gerne vil spille for det sociale og motionens skyld.
Motionsafdelingen er leje af bane på timebasis. Vi har tider mandage.
60+ er en af Danmarks største afdelinger med over 100 spillere, som spiller 3 gange om ugen.
Er du ny og kunne tænke dig at starte til badminton, er der plads både i miniton, ungdom, senior motion og 60+.
Vi glæder os til at se dig i hallerne.